Pleje og vedligehold af rustfrit stål

Her finder du al den information, du skal bruge til pleje og vedligeholdelse af vores rustfri stålprodukter til køkken og bad. Læs vejledningen herunder og få tips til, hvordan du nemt plejer dine produkter, så de også er flotte efter mange års brug.

Kunsten at se flot ud, også om mange år

Lavabos produkter er fremstillet i rustfri stål af høj kvalitet, og yder stor modstand mod rust og korrosion. Dog kan materialet risikere at ruste, såfremt det ikke behandles som foreskrevet. 

Som de fleste materialer vil rustfrit stål med tiden udvikle en naturlig patina ved brug. Denne patina viser sig ofte som fine ridser i overfladen, som dog bliver mindre synlige, efterhånden som overfladen ældes.

Misfarvninger og mærker på rustfrit stål skyldes som regel påvirkninger udefra og ikke selve stålet. Hvis pletter ikke kan fjernes ved almindelig rengøring, kan de behandles med Lavabo BioClean eller med nylonsiden af en grydesvamp.

Brug aldrig ståluld; det aflejrer små jernpartikler, som derefter vil ruste på overfladen.

I nogle tilfælde kan der forekomme et begreb kaldet flyverust, særligt i forbindelse med nye installationer eller udskiftning af armatur. Flyverust kan vise sig som brune eller rustlignende pletter på overfladen. Rens eventuelt luftblanderen på armaturet, og rengør herefter vasken med Lavabo BioClean eller en grydesvamp (nylonsiden). Gentag om nødvendigt behandlingen, indtil det ønskede resultat er opnået.

Pleje og vedligehold
 

Daglig rengøring bør foregå med opvaskebørste og opvaskemiddel efterfuldt af aftørring med klud eller viskestykke. Dette minimerer risikoen for kalkaflejringer og eksterne angreb på overfladen.

Undgå at efterlade alkaliske eller syreholdige fødevarer, væsker eller rengøringsmidler på overfladen. Fjern dem straks, skyl med vand, og tør efter. 

Mindre plamager eller overfladiske pletter kan ofte poleres bort med Lavabo BioClean. Gentag om nødvendigt behandlingen indtil det ønskede resultat er opnået.

Efter behandlingen vil området fremstå blank og ridset. Dog vil patineringen, over tid, hjælpe med at camouflere slibesporene. Alternativt kan hele området poleres for en større ensartethed.

Hvad kan vi gøre for dig?

Ninna Ley
Intern salg & kundeservice
+45 75 55 88 66
info@lavabo.dk

Salg eller projektering

Udfyld formularen og fortæl hvad din henvendelse drejer sig om, så kontakter vi dig snarest.

Privatkunde

Har du spørgsmål eller brug for sparring? Tag fat i vores dygtige forhandlere og få kompetent rådgivning.

Find forhandler